Intelligence is IQ

Intelligence is how we think. How well we think. How well we solve problems around us and how fast we think. Higher intelligence means that you have the means to perceive more and find better solutions to problems. Higher intelligence means that you have the means to get a better education, get higher grades, get a better and higher paid job and achieve a higher status in live. Status and wealth are for a man the 2 most attractive factors in the females eyes. And money is important for you children’s future so something that is needed for you to make them attractive for future partners. Being rich is important for your and your offspring’s success but not nearly as important as intelligence. Low intelligence is correlated with crime, being poor, lower grades in school and many other negative factor. The main intelligence is the g-factor. The g-factor is measured by an IQ-test that measures the real intelligence but with a fail margin of approximately 20%. And it measures some fluid intelligence too – which can change over time and can be influenced by environment. Intelligence/g-factor is as much inherited as height, about 80% for the population as a whole. Which means that the g-factor is very much passed on through the genes. This means that a low IQ population will be poorer than a higher IQ population. And it does also mean that you cannot train, force, help or support the poor population or individual to become as rich as a high IQ population. A higher social economic status (SES) is achieved through work. IQ tells you more about your future life and your children’s life than nearly any other factor we can measure. Some populations have lower IQ than other populations. Black people have lower IQ than white people. This is a well known fact that we have discovered by testing and comparison twin studies. This means that the difference between black and white peoples SES is influenced in a high degree by an inherited intelligence that cannot be changed. IQ can be changed by better nourishment, less sickness, more healthy environment and better education. And the Flynn factor shows that IQ is raised by 3 point every 10 years  in most countries. The g-factor cannot be changed in a single individual but only for a population as a whole – like height. Men and women have the same IQ but there are many more men in the lower and higher percentage of the bell-curve. Men have to compete for women and will therefore gain more by having their genes “taking” a chance and gambling with the g-factor of the males in a family. Some may die but others may survive and reproduce for more than for the ones that did not reproduce and themselves – it’s mathematics of the survival of the genes.

 

Implications

All this is so well known by every psychologist that they would be bored by reading it again here. But this is not the end of the debate. The debate is: What can we do about it? What does it mean?
Eugenics proposes that we select the best genes and make a great and fit human population. The selection can be made by a state, religious organisations or just be a choice families can have. As blacks have a lower IQ than whites this seems racist towards the black population. But this part of the question  is a moral question and not a scientific one.

Morality

Science stops at the “is” while the discussion is for the “ought”. Is is not ought. But the moral is not simple. We need to take into consideration the happiness of the individual, of individuals and the group as a whole. Do we want individuals to be free and do as they please? This will create strong competition and a strong selection of the fittest genes such as for the g-factor. Are we focusing on many individuals welfare? This will make sure that we help people that want to be part of our society. We make sure to help the fittest individuals and create a strong and fit cooperative ingroup. Are we focusing on the group? This can make us blindly measure the group as a whole. Will we ignore people with low and high g-factor to focus on the common IQ of the group. A focus on the group can also mean that we make sure that all factors in the group work and that we don’t have too much fighting among individuals and small groups. A focus on the group also means that we must do the selection of genes as all genes cannot survive and sustain themselfes.

Is the g-factor what makes us human?

Many other factors are important too. Factors such as emotional intelligence (EQ) and social intelligence (SQ) are said to be more important than IQ for your welfare and status. And personality traits that we can measure on the BIG5 are also very important 50% heritable and can predict many things. Even political standpoints are 50% heritable. Looks is correlated with job status, job success and other positive things. Looks just might be a more useful factor to select for than the g-factor. Height in males is also correlated with success and leadership which shows that arbitrary and seemingly not useful factors are still appreciated by the stoneage man in a modern society. This means that even though we tried to build a richer country we would have to select for other traits than IQ before selection for IQ. As cooperation is very important in a modern society if one wants to prosper. Probably more so than in a hunter-gatherer society with fewer individuals in it. A society that does not demand that high a g-factor either for acquiring status.

System theory

System theory also illustrates that the system is the important thing in calculating factors such as utilitarianism. This means that the happiness of the many is an object of measurement too and not just the individuals freedom. Deselecting random people without it helping the society is therefore immoral. And as the system is more important than any random individual factors such as SQ are in many cases more important than IQ. What would you rather have in your company. A highly intelligent group that had a low SQ. Or a high SQ group with a low average intelligence? The high SQ group would combine their brainpower and would probably in some cases produce more than the high IQ group. We can therefore not just focus on the selection of individually productive individuals to make our group more productive. We have to know the group and know which individuals will make the group more productive and more happy in the long run. What traits are missing in the group? What traits will fit it? We need to somehow calculate positive and negative frequency-dependent selection factors. We can’t always know the answers to these question as individuals. Only the system can know what it needs as an individual or a group will never, even with the help of computers, have enough brain power to predict and guess the structure of the bigger group. It moves too fast and has to many variables. A big group with a high autonomy can sustain and repair itself if individuals focus on cooperation and altruism and force all the mentioned factors upon the group.

Genes and natural selection

Before you start selecting for genes or traits you must look at all the different implications for it. Moral implications and measurable implications. Genes have always been selected by natural selection. This works and have worked for 4 billion years. Humans have selected for specific dog species and birds. But several dog species were selected for looks or traits that we thought were useful to have in a specific problem solving adaption. Dogs have not primary been selected for heath and other positive traits that natural selection would have selected for where undermined. Several dog species and other human selected animals are today suffering from various conditions and would have a hard time surviving in their natural environment. Some dog species have been selected for various weaknesses and illnesses while being selected for other traits. I we want human selection to work on humans we must at least notice the effects in other animals first. And they have not always been positive. Nature is everything around us – not just our arbitrary or naturally selected concept of beauty and usefulness.

What is our goal?

Other genes besides the genes responsible for high intelligence are very important for us humans. Intelligence is very important in a modern society. But our agricultural society has only existed for 12.000 years. That’s not even many years compared to how old Homo is. We just adapt to an environment and are naturally selected for fit genes. Will we need to fly or swim in the future? Will we need to tolerate radiation, pollution and the sun better in 10.000 years time? If so then genes  helping us do that may very well be much more important than intelligence. Intelligence is good for small groups and great for big groups but other factors may matter even more in our future environment and even today. Is our goal to help our ingroup fight against our outgroup today? Or do we have a different goal or inborn and acquired moral guides us towards?

What factors and traits are important in humans? What does our moral tell us about eugenics?

Posted in Psykologi

Why men earn more than women?

Mænd tjener mere end kvinder. Jeg kommer med nogle tal her, og de fleste af dem er fra USA, men passer meget godt på Danmark også.

Mænd tjener 20 til 25% mere end kvinder.

1. Mænd arbejder mere. Mænd arbejder 15% mere end kvinder i gennemsnit. Mænd producerer også mere per time end kvinder.

2. Mænd har farligere jobs. De farlige jobs er som regel mere velbetalte, men det betyder også, at over 90% af alle dødsfald på arbejdsmarkedet er mænd. Mænd tager altså risici, og kan tjene ekstra på det. Mænd tager også mere beskidte jobs med dårligt miljø såsom støj, lugt og varme/kulde. Mens kvinder fokusere mere på godt arbejdsmiljø.

3. Mænd tager risici. Mænd har mindre imod en forfremmelse uden at være 100% klar eller føle sig 100% fortjent til det. De tager springet i højere grad. De starter også flere virksomheder, og de er mindre bange for stillinger med større risici, såsom lederstillinger

4. Kvinder tager på barsel og har mere fravær. Kvinder har en lang barsel, og kommer senere tilbage fra barsel, og ofte på nedsat tid. De har også flere sygedage i gennemsnit.

5. Mænd har større behov for succes. En succesfuld mand er attraktiv blandt kvinder, det samme kan ikke siges om en kvinde. Dvs. at en mand har meget at få på sin status. Det kan være forskellen på en modelkone vs et single liv, for en mand. Heller ikke alle mænd får børn, mens næsten alle kvinder kan finde nogen at få børn med. Der er mere konkurrence blandt mænd for status, og mere behov for det. Mænd er også mere fokuserede på at forhandle sin egen løn højere.

6. Kvinder har behov for at værdsatte sociale forhold og sikre og gode rammer. Mænd prioriterer løn højere end kvinder, og arbejder ofte i værre miljø end kvinder. Kvinder går som regel efter andre faktorer også, faktorer som også koster virksomheden penge, men som ikke kan målet i løn.

7. Kvinder vælger fra og til, ligesom mænd også gør det. Kvinder nedproireterer nørdede fag, og opprioriterer sociale fag på universitetet. Det er altså ikke sådan, at mænd ikke vil have flere kvinder ind på de matematiske linjer. Der er dog andre interesser på plads. Og man ser også, at des friere og rigere et samfund er, des mere kønsforskel er der på kønnene i samfundet. Nok fordi at man så vælger efter sine behov, og ikke efter løn eller pres udefra. Samtidig er der en fladere IQ kurve hos mænd, det betyder, at der er flere meget kloge mænd, som kan klare sig bedre på sit fag. Ifølge studier dikreminerer kvindelige cheffer lidt mere end mandlige cheffer. Hvis og når der er diskrimination, så vælger kvinder af diverse grunde andre kvinder fra – baseret på en tro, at de simpelthen vil yde en ringere arbejdsindsats, selvom der i enkelttilfældet ikke er hold i det.

Alt i alt tjener mænd altså mere end kvinder, det er faktum og vil altid være sådan. Mænd har mere behov for at tjene mange penge, og optjene sin status på den måde. Men kvinder får også noget til gengæld. Der er højere levealder, og større sandsynlighed for overlevelse, bedre arbejdsforhold og mere fokus på faktorer som sociale aspekter, vs kun lønfokuseret tilgang.

Hvor mange % er der så tilbage, hvor man kan skylde skylden på kønsdikriminaition? Ikke meget, det kan simpelthen ikke findes i landsstatistikerne i i-lande. Men der er sikkert enkeltsager, ligesom der er enkeltsager den anden vej. Et % tal kan altså ikke sættes, men hvis det findes, kan det ikke være særlig højt. Specielt ikke, hvis man sammenligner jobområder internt, og ikke med andre jobområder.
De største kritikpunkter i dag, mange, men hvor mange skal tages seriøst? At kvinden ikke bliver forfremmet hurtigere efter barsel – per automatik. Da barsel er en “unfair”, da graviditet hos kun det ene køn er unfair. Kvinder bliver ikke skubbet ind på studier de ikke vil ind på, og kvinder bliver ikke forfremmet, når de ikke vil, eller ikke arbejder nok timer for det. Her er kritikpunktet, at motivation skaber vejen, og ikke en bureaukratisk fordeling af stillinger baseret på et % sats. Men personligt tror jeg ikke, at det er en god ide at f.eks. presse en 50-50 % ligestilling blandt skraldemænd og kloakarbejdere. Det vil ikke opfylde folks behov, men være en endnu en regel, som ikke skaber velvære i samfundet.

Posted in Psykologi

Top 10 bedste bøger nogensinde

1. Biblen: Mange forskellige forfattere

Få andre bøger kan tage denne 1.plads, men de kommer ikke helt derop. Biblen beskriver vores medfødte psykologiske mekanismer, den er et studie i vores kultur, og den fastsatter rammer for hvordan vi kan leve sammen. Jeg læste den i en dansk udgave med billeder i, den var skrevet i et moderne sprog som en historie. Den er for en psykolog, den bedste bog nogensinde skrevet.

2. The Selfish Gene: Richard Dawkins

Her er bogen alle skal læse. Hvis folk ikke har læst denne bog, så vil jeg ikke engang forsøge at holde en diskussion omhandlende organismer kørende med dem. Den er letlæst, fås som lydbog indtalt af forfatteren, og forklarer hvordan alt liv fungerer på jorden. I dag er han verdens mest kendte ateist, opfinderen af meme, og en af de mest kendte videnskabelige forfattere, som skriver til massen.

3. The Republic: Plato

Den bedste filosofi-bog nogensinde skrevet. Alt andet filosofi følger i denne bogs fodspor, og meget af filosofien er baseret på Sokrates taler. Den kommer med et eksempel på det perfekte samfund, hvor ingen kender sine egne børn, og kun filosofer må lede en stat. Men taget i betragtning af, at det er den ældste bog på listen sammen med biblen, så er hans viden imponerende. Og det er stadigvæk sjovt at se, at ingen har kunne røre ham på anderkendelse i omkring 2500 år.

4. Evolutionary Psychology: David M. Buss

Buss er ansvarlig for meget af vores moderne forskning indenfor evolutionspsykologi, og det er ikke småting. Han viste f.eks., at mænd var mere villige til tilfældig sex end kvinder – som den første. I dag har han samlet viden omkring mennesker i sin bog, og har også skrevet andet, f.eks. den geniale Oxford Handbook om samme tema. Bogen bliver fornyet regelmæssigt med ny forskning på området, og er en bog der skal læser med få års mellemrum.

5. Blank Slate: Steven Pinker

Kan meget let siges, at være den klogeste mand i live i dag. Kan tænke i baner, som andre kun drømmer om. Og har alene skrevet en bog, som en gang for alle afviser, at vi mennesker kan bøjes i alle retninger alt efter hvad vores forældre, ledere, samfund eller diktatorer ønsker. The blank slate er så indoktrineret på universiteter verden over, at det nok aldrig vil blive mindre end den mest anerkendte videnskab på området, heldigvis er der nogen, der tør af sige højt, at kejseren ikke har klæder på. Selvfølgelig en bog, som alle ledere skal læse.

6. Limited Wants, Unlimited Means: A Reader On Hunter-Gatherer Economics And The Environment: John Gowdy

Den bog jeg senest har læst fra listen, det er en af de 3 bøger fra listen, som ikke er udkommet som lydbog, hvilket selvfølgelig er trist. Den beskriver jager-samler samfund, og hvordan de fungerer. Det er på ingen måde, som man tror det er. Folk deler ejendele, køn har hver sin opgave og er derfor lige, og alle i samfundet får del i maden, selvom de ikke gider arbejde. Redaktøren var først økonom og så antropologisk forsker, hvilket gør, at bogen bruges til at kritisere teorien om economic man, om burde have været død for længst – men desværre stadigvæk trives på økonomiske studieretninger og i dermed også den bredde offentlighed. Endnu en bog, som ændrer ens verdensforståelse fuldstændig, og intet mindre skal til, for at være på denne her liste.

7. INFLUENCE: Robert Cialdini

Nok den bedste populære videnskabsbog nogensinde skrevet. Han er forsker, men også en elendig sælger og bliver let snydt. Så han er altså elendig praktisk indenfor hans forskningsfelt, og netop det gør, at han er enormt god til at formidle, hvad der får en sælger til at sælge meget. Den har altid været populær, men er det mere end nogensinde i dag. Dengang jeg lånte den, der var den kun på 1 enkelt universitetsbibliotek i Danmark – en skam. Men da han kender til salgsmekanismer kan han let sælge mange millioner eksemplar, når han har lyst.

8. Watchmen: Alan Moore

Udover biblen er dette den mest kontroversielle bog på listen. Mest af alt fordi mange ikke ville betegne den som en bog. Times gav den lave karakterer da den udkom, der var alt for mange fejl med den, sagde de. Nogle år efter, så satte de den på sin meget populære liste over de 100 bedste bøger nogensinde – meget fortjent. En fryd at læse, når man har skrevet sådan et værd, så er der intet andet for, end at vente på døden.

9. Seven Habits of Highly Effective People: Stephen R. Covey

Manden virker ikke specielt klog, ikke meget over middel i sine gamle dage. Men han har skrevet denne fantastiske bog, om hvordan man får succes i livet. Bogen afhandler kort sagt omkring at interaktioner er non-zero-sum spil i en Pareto-optimal opdeling.

10. Art of Critical Decision Making: Michael A. Roberto

Ikke en bog som sådan, det er faktisk en foredragsrække. Men det skal ikke gøre, at man ikke kan komme på listen her, man skal blot virkelig fortjene det, og det gør han i høj grad. Hans stemme er entusiastisk og han ved enormt meget om emnet. De praktiske eksempler gør, at det ikke blot, er et vitamintilskud til hjernen, men også en meget underholdende bog. Helt klart et must read for folk, som arbejder med beslutningstagen eller har brug for at ændre en organisations-kultur. For mig at se den bedste bog om organisationer nogensinde.

 

 

Der er selvfølgelig også bøger, som jeg overvejede at få op på listen. Der er rigtig meget godt skønlitteratur derude, som også beskriver vores psyker, og som vi også kan lære en masse af. Det er bøger, som også får en til at beundre forfatteren og dennes indblik i psykologiske aspekter, som almindelige mennesker ikke engang aner eksisterer: The Blind Watchmaker, Animal Farm, Pride and Prejudice, Social Intelligence, Social Psychology (Franzoi), Personal Psychology (David Buss).

 

 

Posted in Psykologi

Self determination theory – SDT

Der findes mange forskellige motivationsteorier. Det er et felt, hvor mange forskere har prøvet at udbrede sit navn, ved at skabe nye forståelser for vores motivation. Desværre er de fleste forsimplede og dannet ud fra verdenssyn og ikke empiri. Det er store begrænsninger for deres brug i det virkelige liv, teorier dannet ud fra verdenssyn kan skabe store problemer i praksis. Her skiller bl.a. STD sig ud. Teorien er baseret på en masse empiri, og den er utrolig dyb og klargjort, noget de fleste andre motivationsteorier ikke er. STD går ud på, at des mere motivationen bliver ens egen for en adfærd, des dybere er den, og des bedre kan du gøre denne ting, uden at der skal pres til udefra. Faktisk kan pres udefra, som f.eks. belønninger for et arbejde, nedsætte motivationen. For at øge motivationen skal man i adfærden have de 3 behov opfyldt. Har din virksomhed eller skole det?

 

Klik for større billede

 

 

Posted in Psykologi

Kønsforskelle – lighed, ligeværdighed og brugbarhed

Et af de emner jeg ved allermest om, og har brugt mest tid på indenfor psykologi er køns-forskelle. Jeg har altid været fascineret af samfundet, og hvordan det fungerer, og her er køns-forskelle, noget der kan bruges til at forklare arbejdsfordelingen og rettigheder. Homo sapiens har eksisteret i 200.000 år – det har vi i hvert fald bestemt, da arter ændrer sig med en meget lille hastighed. Og før vi end blev Homo, der var vi et dyr der mindede mere om en abe end et menneske. Denne abe kunne ligne en matriarkalsk og venlig bonobo eller en patriarkalsk og hærførende chimpanse i hierarki strukturerne og samfundstrukturen. Men da de fleste dyr har en større og mere magtfuld han end hun, havde vores forfædre det nok også. Ligemeget hvad, så var der skarp fordeling på kønnenes magtsfære og adfærd. Og det er der hos alle pattedyr, da 2 køn kræver en part føder og en part ligger ressourcer i barnet, hvis begge dele er op til hunnen, så er det hannen som primært bliver seksuelt selekteret. Hunnerne vælger, hannerne kæmper om at blive valgt. Dette er også sandt hos os, selvom vores børn har så store hjerner, at vi bliver nødt til at føde dem før de kan gå, og at vi derfor skal pleje dem sammen. Hos Homo sapiens har hunnerne – undtaget i de sidste 12.000 år landbrug, stået for det meste af forplejningen i gruppen. Dvs. at de som plantesamlere altid var sikre på, at hente mad med hjem. De havde en uerstattelig rolle i samfundet, en rolle som medfører magt og respekt. Desværre (min subjektive moral) blev denne rolle afskaffet med landbrug, hvor manden nu satte sig på at være ansvarlig for høsten. Før det var manden jager, og kom måske kun hjem med med byttedyr engang imellem, nu var han ansvarlig for hele madforbruget, og nu også ansvarlig for handel med andre producenter. Manden fik magten indenfor handel og produktion, det skete helt naturligt, da det netop var mandens kompetencer for at professionalisere en opgave, som skabte basis for fordelingen af arbejdet. Samtidig levede vi nu i kernefamilier og ikke grupper, det er meget unaturligt for os, og kvinden har her ikke magt og autonomi i forhold til en føde ressource, som hun kan styrke hende politisk i gruppen. Der blev ejerskab over territorier og ressourcer,  vi blev et forbrugersamfund, noget vi ikke er i stand til at vænne os til. Kvinden var altid husmor, men var nu husmor og ikke meget andet. I vores moderne samfund, er kvinden kommet ud på arbejdsmarkedet som producent, og mange nye værdier er kommet frem med det. Kvinden er nu mere end end husmor, hvis hun har lysten. Men manden har nu hverken en rolle som jager eller ansvarlig for husstanden. Mandens rolle er blevet forvandet, og manden har mistet noget af sin identitet, samt noget af sin status og sin ressourcer som jageren i forholdet og gruppen. Der kan altså igen blive rykket på magtbalancen, denne gang til kvindens fordel, da hun er kommet ud på arbejdsmarkedet. Manden har dog stadigvæk større behov for at forsørge, og vil altid tjene mere end kvinden. Dilemmaet giver ikke mening i samfundsperspektiv, og der kan ikke være en samlet kamp mellem kønnene. For i denne kamp vil udbryderne klare sig bedst, dermed vil alle udbryde.

Som samfund vil man både have, at folk gør det de brænder for og er født til, mens at de samtidig producerer til husstanden og samfundet/gruppen. Dette er udfordringen. Vi lever ikke længere i små grupper, og vores identitet er i dag ikke hængt på ritualer og skarpe værdier. Vi er frie, men nyder ikke altid friheden, for vi er skabt til at leve i grupper, og skabt til at være brugbare på hver sin måde. Vi er skabt til at yde, fordi vi elsker vores medmennesker og elsker at yde. I dag er ydelse en pligt, og behovet i det har mistet noget af sin værdi, da intrinsic motivation kan miste værdi ved forøget extrinsic motivation.

Posted in Psykologi

Systemer i systemer – psykologiens universalteori som forklarer alting

Den eneste universelteori i psykologi er evolutionspsykologi. Her kan man se på udviklingen tendenser, adfærd og behov. Men til grund for evolution ligger fysiske og matematiske love, det er universalteorier som danner basis for psykologiens universalteori. Indenfor disse love kan man med nok data selv udregne, hvad der med stor sandsynlighed vil blive selekteret i et system. Et stort nok system har altid matematiske formler det kan forstås udfra. En persons eller bils færden kan ikke gættes præcist, men et samling af enheder har altid en vej, og denne vej kan forudses. Det er enkelt, 2 + 2 er mere end 2 + 1, så 2 + 2 vil med stor sandsynlighed vinde og blive selekteret som den vedvarende strategi, i alle systemer. Mennesket er også selekteret for at løse ligninger i miljøet, så godt som muligt. Der er ingen grund til selektering af mennesker som kan løbe 50 km/t, da de er ressourcemæssigt dyrere end det giver nytteværdi, det er altså ikke plus +4, men plus +4, og så -7. Alle systemer selekteres for det mest overlevelsesdygtige, og ikke alle systemer vil der være konkurrence for ressourcer. Her kommer det ind, at et velfungerende system udnytter sine ressourcer optimalt, og ikke bliver styret af topledelse. Topledelse kan kun se en lille del af systemet, og styring oppefra vil ikke altid være fordelagtigt for alle faktorer i systemet, som selv vil gå efter de højeste ressourcer. Topledelse bruger jeg her ikke som kun indenfor menneskelige systemer, men alle slags systemer, alle dem som bliver styret uden at indtage og behandle information hurtigt nok. “Topledelse” mangler dermed flere ting, som skaber et optimalt system. Men som i Tit for Tat eksemplet, så er det mest gavnligt at snyde, så der skal altså være mekanismer, som fremmer samarbejde og stopper snyd. Udover begrænsning af motivation og et system som blot venter på et oprør omkring ressourcer, så medfører topledelse den førnævnte manglende informationsdeling og implementering indblik i systemet. Et velfungerende system bruger al information til at opbygge sig selv, og sørge for at reparere fejl i systemet.

Essensen er, at systemer er opbygget af systemer. Alle systemer går efter mest nytteværdi. Så længe man forstår det, så kan man opbygge et velfungerende system af systemer.

Posted in Psykologi

Prisoner’s Dilema og TIT-FOR-TAT strategien som den bedste løsning i dilemaet

Næst efter at mennesket er skabt til at have forskellige bias, som ikke allesammen er logiske for os, men matematisk set gode, så er TIT-FOR-TAT nok den vigtigste teori i psykologi, og den hører tilmed også indenfor evolutionsforskningen. TIT-FOR-TAT er en spilplan udviklet af en psykolog til en computer version af Prisoner’s Dilema spillet. ALLE burde kende til denne strategi, den er simpelthen essentiel at kende, hvis du nogensinde har ført interaktioner med andre mennesker. I PD går det ud på, at 2 forbrydere skal samarbejde eller snyde den anden omkring fængselsstraf på år, her skrevet som point. Man kan samarbejde og tie stille, eller man kan fortælle om sin medsammensvornes forbrydelse og få nedsat straf. Man kan ikke vide, hvad den anden vælger at gøre i sin afhøring. Samarbejde giver 3 point til hver, snyd hvor den anden samarbejder giver hhv. 5 og 1 point, og snyd og snyd giver hhv. 1 og 1 point. Matematisk set, så ville det altså i vores daglige liv aldrig betale sig at samarbejde, lige meget hvad modstanderen gør, så får du mest ud af at snyde. Hvis i har 1 milliard interaktioner, så betaler det sig stadigvæk at snyde matematisk set, for i ved begge at det betaler sig at snyde på sidste træk, og vil dermed også snyde på anden sidste træk osv. . Samarbejde indenfor denne liniær tænkning giver ingen matematisk mening, og uden matematikkens godkendelse, så er samarbejde en umulighed. Men der er en løsning til problemet, nemlig samarbejde i et ikke kendt antal gange. Her vil samarbejde betale sig. TIT-FOR-TAT strategien vil være den bedste strategi til at straffe snyd. Strategier som selv prøver at snyde, vil med en gruppe andre okay strategier klare sig dårligt. Det betaller sig altså kun at snyde mod suckers, og samarbejde samt straf af snyd, er den bedste strategi. TIT-FOR-TAT samarbejder nemlig første gang, og dernæst efterligner man blot modpartens træk. Denne simple strategi danner basis for alt venlig, altruistisk og samarbejdsvillig interaktion mellem organismer. Hvad enten det er bakterier eller mennesker, så lever vi matematisk set efter denne matematiske model, derfor vigtigheden i forståelsen af den. Modellen kan udvides for at forklare mere, men modeler vil altid være forsimplede billeder af virkeligheden, alt andet vil være selve virkeligheden. Det er vigtigt at få med fra matematikens love, at samarbejde har haft basis for at udvikle sig mellem organismer, og samarbejde mellem andre individer vil gøre dig som person succesfuld – ikke snyd, ikke snilde, men det modsatte, gennemsigtighed. Det er ikke venlighed eller venskab som betaler sig, men blot viden om at modparten vil samarbejde. Det er altså bedre at samarbejde med en “fjende”, end med en usikker eller doven ven, så længe du kan forudse modpartens træk. Samarbejde start i små skridt, for hver succes fortsætter det, og store interaktioner inddeles i små interaktioner, for at fjerne basis for snyd. Alt samarbejde sker i små skridt. Vores verden indordner sig i TIT-FOR-TAT systemer, hvor alle får mest muligt ud af samarbejde, og ud af andre samarbejdsvillige individer, hvis altså snyd bliver straffet. Det er strategien blandt alle interaktioner, og man skal forstå det, når man ser på systemer indenfor systemer. Alle systemer har en strategi der er bedst for individer og systemet. Så slip blot systemer løs, men sørg for at have klare regler og straf for snyd – samarbejde vil naturligt altid vinde, intet kan besejre det. Så længe der er blot en lille gruppe eller få individer der samarbejder, så kan de indvadere en ikke samarbejdende gruppe, så stærkt er denne matematiske ligning. Under en zombieinvasion eller en krig, vil vi stadigvæk samarbejde – snyd vil blive straffet, blot mindre af os selv.

Hele teorien hører under evolutionspsykologi og skal forstås indenfor Dawkins teori om The Selfish Gene. At vi gør alt for vores geners skyld. Men samarbejde er faktisk bedst for os selv, så derfor samarbejder vi. Hvis du er ekstremt selvisk, så burde du samarbejde ekstremt meget – men udnyt huller i systemet, specielt dem som ikke bliver opdaget.

Posted in Psykologi

Psykologer: klinikere vs forskere vs organisationspsykologer

I dag er psykologiuddannelsen meget bred. Man kan efter endt uddannelse blive kliniker og beskæftige sig med psykologiske lidelser. Man kan blive forsker, som kun et meget lille fåtal bliver. Og så kan man komme ud på det private arbejdsmarked eller på andre måder arbejde med konsulentarbejde. Udover det er der også PPR psykologer, som arbejder med børn og unge, disse vil være rubricerede under kliniker feltet, da hovedsageligt beskæftiger sig med en person ad gangen, og ligesom klinikerne leder de efter tilfælde, som skiller sig ud fra normalen.
Psykologiuddannelsen er altså ekstremt bred i dag. En person som ved, at hun vil være kliniker, vil også læse en masse om organisationer og forskning på studiet alligevel. Der er en masse fag omkring, hvordan man skriver en rapport og udregner statistiker. Hovedformålet med uddannelsen er at uddanne den kommende forsker. Faktisk bliver vi uddannet i at forske og læse rapporter, men den viden vi tilegner os mens vi gør det, er selvfølgelig også meget brugbar i praksis. Hvis man altså selv kan se den praktiske nytte i denne viden, og selv kan sammenkoble teori med praksis. Da man på studiet ikke bliver undervist i at bruge denne viden på andre måder end gennem rapporter. Forskellige funktioner i samfundet, kræver meget forskellige kompetencer og motivationer for at kunne klare sig godt i. Der er forskere på psykologi, som hader at undervise og forelæse, men elsker at læse forskningsrapporter. Der findes også klinikere som helst blot vil arbejde med kliniske tilfælde hele dagen, uden at læse, skrive og definere. Der findes også organisationspsykologerne, der elsker at beskæftige sig med systemer, og som ville kede sig med kun individuelle samtaler dag ind og dag ud, og som søger praktiske opgaver i sin dagligdag. En forsker ville i mange tilfælde være en mindre god kliniker og på dybt vand i private virksomheder med åbne systemer. En kliniker ville ofte være forvirret i store systemer, og være aller mest tilfreds med at arbejde med følelser og ikke intellektuelle udfordringer. Alle 3 kategorier har altså deres styrker og svagheder. Kun organisationspsykologen skal have styr på alle 3 dele; den kliniske del, da han også vil arbejde med enkelte tilfælde, og den forskningsmæssige del, da han skal arbejde ud fra empiri og ikke følelser. De andre 2 kan vælge blive i deres eget hovedområde, men kan selvfølgelig også folde sig ud, hvis de lyster og har kunnen til det. I sidste ende, så er det kun forskeren, som vil være ovenud tilfreds med uddannelsen, mens de 2 andre under studietiden ville skulle lære mere ved siden af uddannelsen omkring deres felt, end de lærer på selve uddannelsen.

Liste over kompetencer:

  • Klinikere – emotionstænkere – gode i individuelle rolige interaktioner, hvor de kan bruge empati til at støtte folk
  • - Verdenssyn: alt kan struktureres i emotioner, og derefter påvirkes.
  • Forskere – teoretikere – gode i lukkede systemer, hvor variabler kan måles og vejes og så beskrives
  • - Verdenssyn: verden består af mange definerbare varibler
  • Organisationspsykologer – systemtænkere – gode i store systemer, med mange variabler
  • - Verdenssyn: verden er et fast defineret system, hvor vi kan selektere og påvirke enkelte faktorer.

Hvad er løsningen så? På Aalborg universitet kan man vælge at specialisere sig på kandidaten i en enkelt retning. Det er en del af løsningen, men de kan stadigvæk få job på alle områder. I sidste ende, så er disse områder alt for forskellige til, at man i længere tid kan slippe afsted med at uddanne dem under samme tag. Så enten kommer der andre instituter, der kommer ind på vigtige områder af psykologisk institut. Ellers også, så må psykologisk institut være bedre til at opdele de studerende, og sørge for at de folk som er motiverede for et område, og har mulighed for at beskæftige sig med det område. Lige nu bestemmer jobmarkedet, hvad man bliver efter endt uddannelse. Det er også fint, men hvordan skal en leder vide, hvad den enkelte præcist har lært ved siden af studiet?

Posted in Psykologi

Konstruktivisme ≠ systemteori

Engang imellem støder man på det, folk som bliver forvirrede omkring konstruktivisme og systemteori. Det er let at sammenblande disse ting, ikke så meget fordi at det i princippet er samme ting, men mere for at gøre konstruktivisme mere stuerent i forskningsverdenen. Konstruktivisme bliver brugt at alt og alle i dag, det er utroligt populært. Jeg er selv stor fan af det, men det er helt klart blevet misbrugt, og det jeg selv bruger skulle måske under betegnelse postmodernisme, for konstruktivisme er så uklart defineret, at det ikke rigtig har en definition. Konstruktivisme er som et maridt som ikke giver mening, det giver så lidt mening, at man ikke engang ved om det er maridt, eller om det er ens egen drøm (blot brugt som illustration, ikke meningsgivende). Det er nemlig, når intet kan forklares, fordi intet har en forklaring. Det inbefatter så også, at vi ikke prøver at forklare ting, for lige så snart at du prøver at forklare et fænomen, så begår du en drastisk fejl. Det bliver indenfor psykologi f.eks. brugt for at modsvare psykiske lidelser. Indenfor den konstruktivistiske tankegang eksisterer lidelse ikke som et objekt, der findes kun en defineret forståelse af lidelsen, som så er fasttømret som et verdenssyn, som dog let kan ændres igen. Men jo mere vi finder ud af hjernen og sammenhængen mellem f.eks. hjerneskader og fysisk formåen, des mere ryger konstruktivisme i baggrunden. Som en seculær religion ryger den også ud, lige så snart at vi har fundet forklaringen på fænomenet. Men det er netop her, hvor problemet opstår. Hvorfor skal alt det, som ikke er forklaret ryge ind under en eller anden paraply, for at gør os mennesker rolige. Vi kræver religion i vores liv, men hvorfor pådutte andre denne religion, ved at inddrage konstrutivisme indenfor hårde videnskaber? Systemteori er stadigvæk en anderkendt og accepteret teori. Den er stadigvæk indenfor det objetivistiske verdenssyn, og den bryder ingen regler. Objektivisme kan altså godt have et regnestykke så stort, at alle variabler ikke kan findes og udregnes lige med det samme. Det er ikke konstruktivisme. Konstruktivisme er at gemme sig fra udregningerne, fordi man ikke kan overskue dem. Systemteori er at acceptere, at man ikke selv er klog nok til at se eller forstå dem.

systemers forbindelse

Posted in Psykologi

Rationalitet og objektivitet

Jeg søger tit efter emner, som den gængse person misforstår eller ikke forstår. Der er flere af disse emner, som har interesseret mig. De største fejltagelser mange folk gør sig, er: tænke at kønsforskelle er minimale, tro at verden er unfair og kan gøres fair, tænke at en bestemt politisk overbevisning på en fløj er rigtig, overvurdere deres egen kultur i forhold til andres kultur, at tro at mennesker kan ændre sit liv i en stor grad blot ved at gøre ting lidt anderledes. Alle disse bias kommer fra, at folk ikke forstår bias, bias som er vi har for at kunne overleve. Uden bias, kan vi ikke eksistere, depressive mennesker har et mere klart verdenssyn, end alle os andre, de har lige så mange negative som positive tanker, vi andre har overvægt af positive tanker. Vi tænker også, at vi selv bestemmer vores vej i livet, mens andre blot er heldige. Vi tror tilmed, at vores ingroup er bedre end outgroup’s. Alt dette er naturligt, objektivitet og rationalitet i matematisk forstand, er ikke begreber som kan ses i den virkelige verden. Det betyder ikke, at vi ikke kan stræbe efter dem. Men for at stræbe efter rationalitet, skal vi først tage den rationelle beslutning, om at forstå os selv. Det er en af de verdensforståelser, som vi naturligt ikke har fået, men kan arbejde hen imod. Det vil ikke give overlevelsesmæssigt mening, at tænke at man er præcis lige så god som alle andre. I dette tilfælde vil man hurtigt blive sat ud af spillet, det sociale spil i vores hverdag. Det er rationelt at samarbejde i Prisoners Dilemma på længere sigt, og rationelt at snyde ved kun 1 spil, men det er ikke sådan vi handler. Dictator Game viste også, at vi reagerer meget anderledes fra, hvad rationale computere ville gøre. Alt dette betyder blot, at rationelle ikke kommer af sig selv, det er ikke naturligt – så tro ikke, at du har de rigtige løsninger, ved at føle dig frem til dem. Hvis du får de rigtige løsninger den vej, så er du mentalt skadet, og mangler mekanismer som gør en “normal”. For at forstå rationalitet og bruge det i din hverdag, så er der dette råd, som aldrig må glemmes: Forestil dig, at du er en tilfældig person i befolkningen. Fairhed og en enkelt moral har ikke altid eksisteret, der findes formering og død, intet andet.

Fairhed bliver skabt, evolutionært og kulturelt. Det er skabt for at enkelte organismer kan overleve, ikke fordi at naturen lige pludselig fik medlidenhed med bestemte folk. Død og det at dræbe andre, er den mest naturlige måde at leve og overleve. Men samarbejde som hjælper den enkelte organisme, kræver også, at man respekterer andres valg og behov.

Så, du er klar til at lede verden :-)

Posted in Uncategorized

Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/jurij.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3314