Kommunisme i praksis – hvad ved vi?

Min bacheloropgave handlede omkring: “Hvorfor kommunisme ikke kan lade sig gøre?”. Emnet var intellektuelt nok til at betage mig, og mit mål var at forklare det så klart som muligt, sådan så at jeg aldrig ville ryge i den diskussion igen. Det blev vurderet fra instituttet at emnet ikke var psykologi som sådan, og at jeg ikke skulle regne med de højeste karakterer. Jeg vil her forklare, meget simpelt, hvorfor kommunisme er umuligt og faktisk enormt farligt at prøve at opnå.

Hvad er kommunisme?

Kommunisme er en regeringsform, som går ud på, at folket fælles overtager produktionsmidlerne og ejendom i det hele taget. Der skal være fuld social lighed, individet skal opløses i gruppen, og ejendomsret skal afskaffes. Kommunisme skabes, i teorien, først ved at føre socialisme, hvor proletariatet styrer landet, og så derefter indfører man kommunisme, hvor alle tilsammen ejer og styrer det hele. Under kommunisme får alle det samme i løn, og skal i princippet også frivilligt arbejde efter formåen. Selve ideen omkring kommunisme er først beskrevet af Plato 380 år f.Kr.. Plato beskriver i The Republic et samfund hvor privat ejendomsret er afskaffet og alle føler og handler som hinanden. Børn, koner og ”personlige” følelser er altså i hans utopi allemandseje. Kommunisme er en utrolig populær politisk overbevisning, og i dag er lande som Nordkorea, Kina, Vietnam og Cuba styret af kommunistiske partier, som ønsker at indføre kommunisme i landene. (Richard Pipes, 2003). Før Sovjetunionens sammenbrud i 1989-1991 levede mere end en tredjedel af jordens befolkning under regimer, som selv hævdede at de ville realisere Marx’ kommunisme. (Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen, 2007).

Liste over socialistiske lande: http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_socialist_countries

Jeg bruger Karl Marx – Communist Manifesto for at definere kommunisme. Læs den, ligemeget hvad, det er basal viden og kan bl.a. læses her på 1:30 time: http://www.youtube.com/watch?v=k1Rm5Fykhho

The Selfish Gene af Richard Dawkins kan også fås på lydbog, læs den også. Den kommer ind på, at gener gør hvad der skal til for at overleve.

I sidste ende betyder det, at folk som tror på evolution ikke også kan tro på kommunisme hos mennesket. Da vi samarbejder for at hjælpe egne gener, og ikke gener i samfundet. Læs The Blank Slate af Steven Pinker, for at forstå hvilke tanker har gjort, at kommunisme er opstået. Nemlig på premissen omkring at naturlig selektion ikke eksisterer, og at alle er født som blanke tavler, uden medfødte behov.

 

Karl Marx was right, socialism works, it is just that he had the wrong species” – Edward O. Wilson

Wilson var en af mændene som gjorde evolutionsteorien til hvad den er i dag. Og han skrev verdens bedste bog om myrer.

 

Posted in Uncategorized

Postmodernisme er utroligt in, men også utrolig farligt.

Postmodernisme = The blank slate = socialkonstruktivisme = Standard social science model ( socialisme?). Barnet er af flertallet betegnet som kært. Men flertallet har måske ikke ret. Dette barn vokser op og bliver til en psykopat. Postmodernisme, ideen om at sandheden ikke findes, men at alle har ret, er en konstruktiv filosofi. Indenfor tanker og filosofi er det et af de bærende elementer. Ingen filosofer kan være den foruden, i det mindste i starten for så at kritisk at kunne komme frem til sandheden. Men i praksis fungerer det ikke. SSSM, som er en seculær religion, har gjort enormt skade på menneskeheden gennem de år, vi har tilbedt den i stedet for religion. Som mennesker skal vi have mystik i vores liv for at overleve. Men moralsk set må vi som samfund være bevidst omkring, hvad disse medfødte tendenser gør ved os selv og folk omkring os. Måske bliver vi, i min livstid, kloge nok til at være mere kritiske over for kritikerne. Kritikere som er så kritiske over for alt hvad videnskaben opdager, at ignorerer forskning og fortæller at alt kan ændres efter hvad man tænker. Disse stemmer har medført diktatur og ledelse, hvor man overser medfødte menneskelige behov, og til gengæld følger en fejlagtig filosofi. Meget kan formes, meget kan ikke. Hvis vi bliver ved med at proppe folk ind i de kasser som vi føler for, så gør vi samfundet være end det er. Og samtidig forværer vi også vores eget liv.

Posted in Uncategorized

Hvordan er psykologistudiet anno 2014?

Jeg startede med at læse psykologi i 2009. Der er mange tinge som jeg især har lagt mærke til. Specielt kvaliteten af uddannelsen og underviserne har været på et meget lavt niveau. Det var under alle mine forventninger til, hvordan det ville være at læse på universitetet. Men i dag står jeg, og har store håb for, at psykologi uddannelsen i Danmark kan tage et spring op, og blive en god uddannelsen, som forbereder det unge menneske på at angribe verden fuld af viden.

Selvom kvaliteten for det meste var lav, så var der selvfølgelig også en masse positive ting ved studiet. F.eks. var 1. semester utrolig godt. I første semester blev man fanget af feltet: psykologi. Der blev gennemgået personligheds- og socialpsykologi. Og hovedpensum var 2 meget spændende grundbøger. De var fyldt med tabeller,statistikker, eksperimenter, billeder, eksempler og udsagn. Det var som at dykke ned i en ny verden. Jeg har interesseret mig for psykologi langt tid før end jeg startede på studiet. Men jeg havde aldrig sat mig ned med en grundbog og empiri, og så læst om hvad forskere er kommet frem til. Det åbnede en ny verden, og jeg og alle andre vidste, at vi var kommet på det rigtige studie. Jeg har nemlig altid interesseret mig i mennesker, og hvordan man arbejder med mennesker. Så selv i dag ved jeg, at jeg har valgt rigtigt. Specielt fordi jeg heller ikke har det indtryk, at det kun er psykologistudiet, som halter bagefter i forhold til hvad det kunne være. Det er nemlig sådan, at man på nogle semestrer får stor instrudiktion til vigtige emner og verdensforståelser, som man kan tage med sig videre i livet. Men vi har f.eks. også haft 3 forskellige fag omhandlende den kvantitative forskningsdel af psykologien. De få, 4 om året, som skulle skrive ph.d. var glade for disse fag, nogenlunde, mens vi andre igen og igen skulle gennemgå forskning på lavt og upraktisk plan. F.eks. var dataerne tit givet os. Så det vi skulle, var at lave beregninger på dataerne i et specifik program på pc’en. Det var fint at få indblik i forskningsverdenen, og alle dens faldgrupper. Men efter noget tid, så begynder man at savne, at man kan læse mere relevante teorier. Det er tråds alt kun 4 om året, som får en ph.d. Selvom de selvfølgelig skal sælge stillingerne, så er der nok om buddet, selv uden disse ekstra fag.

Der var også andre fag, som ikke var på højt nok niveau, til at jeg syntes at man fik nok udbytte af dem. F.eks. havde jeg et stort fag, som blev undervist af en som var i gang med at skrive ph.d. Hun underviste på et utroligt lavt niveau. Jeg påpegede også for hende, at hendes artikler, som var på vores pensum, ikke var på højt nok plan. Hun rettede min bacheloropgave, så trækket var ikke klogt, set ud fra ren karakterfokus. Der var også andre obligatoriske fag, som egentlig blot føltet, som noget man havde haft og som noget der blot skal overstås. Det er lidt uheldigt, når hele holdet føler det. Alt i alt, så var undervisningen ringe – dog ikke på alle hold. Og forelæsninger var på et utroligt lavt niveau. Jeg foreslår faktisk dem som er interesserede i at se om jeg nu har ret i mine udsagn, at tage til en tilfældig forelæsning på psykologi. Der er nok en 40-60% chance for, at du rammer en forelæsning, som ikke vil give dig særlig meget med. Der var mange forelæsere, som på studiet var en vandrende joke. Folk kom til forelæsninger, som i flere tilfælde var obligatoriske, men lige så snart man mødtes med andre studerende, så var der tit snak om den ringe kvalitet på en forelæser. Jeg har endda prøvet at opleve, at folk udvandrede fra en forelæsning, der der intet sammenhæng var med pensum og selve forelæsningen.

Pensum var i 50% af tilfældene på er meget ringe niveau, og det er meget uheldigt, når en 90-95% af undervisningen foregår derhjemme med pensum og eksamen. 30% af pensum var faktisk utrolig godt, og jeg er meget glad for, at forelæserne også i flere tilfælde har kunnet vælge pensum ud, som også gav en eftertænksomhed og et kritisk sind.

I dag står jeg, og er lidt i 2 sind over den uddannelse jeg har fået, gratis vel og mærke. Og jeg er også utrolig glad for, at jeg har fået en gratis uddannelse og får et fint papir med hjem, så arbejdsmarkedet endelig gider at tage min faglige viden alvorligt. Men jeg er også nervøs for, at folk faktisk finder ud af, at psykologistudiet stadigvæk mest af alt er en humanist-uddannelse. Hvor viden om mennesker står i baggrunden for viden for disponering af opgaver og kunnen i redegørelser. Jeg har selv læst lige så meget ved siden af, som jeg har på studiet. Men hvad så med dem, som blot har taget den direkte vej, uden selv også at have fyldt viden på? For mig er det en meget skræmmende viden, at psykologer har ansvaret for andre mennesker. Nogen skal jo have det? Men jeg ville ønske, at det var nogen, som var bedre uddannede. Jeg har mødt psykologer, som kun ser tingene fra et verdenssyn, jeg har mødt psykologer som sværger til Freud og undgår alt andet psykologi. Jeg har mødt psykologer som tror på magisk hypnose og vild alternativ behandling. Jeg har mødt psykologer, som sværger at alt er socialt konstrueret, køn, døden, udseende, succes – alt er konstrueret og intet er medfødt. Og jeg har mødt psykologer, som er utrolig gode til at skrive opgaver, men som man ikke kan føre en fornuftig diskussion med.

Jeg vil selv meget gerne anerkendes for mit flid. Og jeg vil meget gerne vise mit diplom frem med stolthed. Men jeg ved også, at et cand.psyk. dimplom ikke nødvendigvis gør dig klog. Det er ikke engang et tegn på, at du er kvikkede en gennemsnittet. Men det er et tegn på, at du kan tilpasse dig, og kan læse selvstændigt, og efter ordne dig efter eksamen fastsatte rammer. I sidste ende ved jeg med mig selv, at jeg elsker psykologi, og derfor også vil have, at alle ved alt om mennesket og samfundet. Der er intet mere fantastisk end mennesket og samfundet .Der er ingen mere kompliceret og indviklet. Hverken fysik, matematik, arkitektur eller filosofi arbejder med viden på så højt plan. Men det er måske også nettop derfor, at psykologi i dag ikke bliver udbudt som et bestemt fag, men som en samling af små verdenssyn. Jeg håber meget på, at ledere ikke blot ansætter psykologer på titlen alene. For jeg kan med sikkerhed sige, at det vil være en meget dum ide. Man ved simpelthen ikke hvad man har i en psykolog. Og jeg ved også, at når jeg siger det, så skyder jeg mig selv i foden. For jeg er selv i samme felt, og ønsker selv gode vilkår for at kunne sælge mig selv.

Posted in Uncategorized

Hvad er psykologi?

Kortest muligt forklaret er psykologisk forskning i dag:

Mekanismerne er for os blot naturlige instinkter: ræsonnement instinkt, beslutnings instinkt, motivations instinkt, og læring instinkt. F.eks. viste Simon Baron-Cohen, at 4-årige let kunne forstå, at hvis de holdte slik, og noget kiggede på dem, var det fordi vedkommende ville have slik. Men autister forstod det ikke. De havde ikke ræsonnement instinktet som andre børn brugte for at løse problemet. Instinkter virker hos os så godt, at vi ikke selv opdager dem. Vi er blinde over for dem, og videnskabsfolk prøver at lede efter disse “skjulte” instinkter. (Buss, D. M., 2005)

Posted in Uncategorized

Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/jurij.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3314