Kønsforskelle – lighed, ligeværdighed og brugbarhed

Et af de emner jeg ved allermest om, og har brugt mest tid på indenfor psykologi er køns-forskelle. Jeg har altid været fascineret af samfundet, og hvordan det fungerer, og her er køns-forskelle, noget der kan bruges til at forklare arbejdsfordelingen og rettigheder. Homo sapiens har eksisteret i 200.000 år – det har vi i hvert fald bestemt, da arter ændrer sig med en meget lille hastighed. Og før vi end blev Homo, der var vi et dyr der mindede mere om en abe end et menneske. Denne abe kunne ligne en matriarkalsk og venlig bonobo eller en patriarkalsk og hærførende chimpanse i hierarki strukturerne og samfundstrukturen. Men da de fleste dyr har en større og mere magtfuld han end hun, havde vores forfædre det nok også. Ligemeget hvad, så var der skarp fordeling på kønnenes magtsfære og adfærd. Og det er der hos alle pattedyr, da 2 køn kræver en part føder og en part ligger ressourcer i barnet, hvis begge dele er op til hunnen, så er det hannen som primært bliver seksuelt selekteret. Hunnerne vælger, hannerne kæmper om at blive valgt. Dette er også sandt hos os, selvom vores børn har så store hjerner, at vi bliver nødt til at føde dem før de kan gå, og at vi derfor skal pleje dem sammen. Hos Homo sapiens har hunnerne – undtaget i de sidste 12.000 år landbrug, stået for det meste af forplejningen i gruppen. Dvs. at de som plantesamlere altid var sikre på, at hente mad med hjem. De havde en uerstattelig rolle i samfundet, en rolle som medfører magt og respekt. Desværre (min subjektive moral) blev denne rolle afskaffet med landbrug, hvor manden nu satte sig på at være ansvarlig for høsten. Før det var manden jager, og kom måske kun hjem med med byttedyr engang imellem, nu var han ansvarlig for hele madforbruget, og nu også ansvarlig for handel med andre producenter. Manden fik magten indenfor handel og produktion, det skete helt naturligt, da det netop var mandens kompetencer for at professionalisere en opgave, som skabte basis for fordelingen af arbejdet. Samtidig levede vi nu i kernefamilier og ikke grupper, det er meget unaturligt for os, og kvinden har her ikke magt og autonomi i forhold til en føde ressource, som hun kan styrke hende politisk i gruppen. Der blev ejerskab over territorier og ressourcer,  vi blev et forbrugersamfund, noget vi ikke er i stand til at vænne os til. Kvinden var altid husmor, men var nu husmor og ikke meget andet. I vores moderne samfund, er kvinden kommet ud på arbejdsmarkedet som producent, og mange nye værdier er kommet frem med det. Kvinden er nu mere end end husmor, hvis hun har lysten. Men manden har nu hverken en rolle som jager eller ansvarlig for husstanden. Mandens rolle er blevet forvandet, og manden har mistet noget af sin identitet, samt noget af sin status og sin ressourcer som jageren i forholdet og gruppen. Der kan altså igen blive rykket på magtbalancen, denne gang til kvindens fordel, da hun er kommet ud på arbejdsmarkedet. Manden har dog stadigvæk større behov for at forsørge, og vil altid tjene mere end kvinden. Dilemmaet giver ikke mening i samfundsperspektiv, og der kan ikke være en samlet kamp mellem kønnene. For i denne kamp vil udbryderne klare sig bedst, dermed vil alle udbryde.

Som samfund vil man både have, at folk gør det de brænder for og er født til, mens at de samtidig producerer til husstanden og samfundet/gruppen. Dette er udfordringen. Vi lever ikke længere i små grupper, og vores identitet er i dag ikke hængt på ritualer og skarpe værdier. Vi er frie, men nyder ikke altid friheden, for vi er skabt til at leve i grupper, og skabt til at være brugbare på hver sin måde. Vi er skabt til at yde, fordi vi elsker vores medmennesker og elsker at yde. I dag er ydelse en pligt, og behovet i det har mistet noget af sin værdi, da intrinsic motivation kan miste værdi ved forøget extrinsic motivation.

Posted in Psykologi

Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/jurij.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3314