Prisoner’s Dilema og TIT-FOR-TAT strategien som den bedste løsning i dilemaet

Næst efter at mennesket er skabt til at have forskellige bias, som ikke allesammen er logiske for os, men matematisk set gode, så er TIT-FOR-TAT nok den vigtigste teori i psykologi, og den hører tilmed også indenfor evolutionsforskningen. TIT-FOR-TAT er en spilplan udviklet af en psykolog til en computer version af Prisoner’s Dilema spillet. ALLE burde kende til denne strategi, den er simpelthen essentiel at kende, hvis du nogensinde har ført interaktioner med andre mennesker. I PD går det ud på, at 2 forbrydere skal samarbejde eller snyde den anden omkring fængselsstraf på år, her skrevet som point. Man kan samarbejde og tie stille, eller man kan fortælle om sin medsammensvornes forbrydelse og få nedsat straf. Man kan ikke vide, hvad den anden vælger at gøre i sin afhøring. Samarbejde giver 3 point til hver, snyd hvor den anden samarbejder giver hhv. 5 og 1 point, og snyd og snyd giver hhv. 1 og 1 point. Matematisk set, så ville det altså i vores daglige liv aldrig betale sig at samarbejde, lige meget hvad modstanderen gør, så får du mest ud af at snyde. Hvis i har 1 milliard interaktioner, så betaler det sig stadigvæk at snyde matematisk set, for i ved begge at det betaler sig at snyde på sidste træk, og vil dermed også snyde på anden sidste træk osv. . Samarbejde indenfor denne liniær tænkning giver ingen matematisk mening, og uden matematikkens godkendelse, så er samarbejde en umulighed. Men der er en løsning til problemet, nemlig samarbejde i et ikke kendt antal gange. Her vil samarbejde betale sig. TIT-FOR-TAT strategien vil være den bedste strategi til at straffe snyd. Strategier som selv prøver at snyde, vil med en gruppe andre okay strategier klare sig dårligt. Det betaller sig altså kun at snyde mod suckers, og samarbejde samt straf af snyd, er den bedste strategi. TIT-FOR-TAT samarbejder nemlig første gang, og dernæst efterligner man blot modpartens træk. Denne simple strategi danner basis for alt venlig, altruistisk og samarbejdsvillig interaktion mellem organismer. Hvad enten det er bakterier eller mennesker, så lever vi matematisk set efter denne matematiske model, derfor vigtigheden i forståelsen af den. Modellen kan udvides for at forklare mere, men modeler vil altid være forsimplede billeder af virkeligheden, alt andet vil være selve virkeligheden. Det er vigtigt at få med fra matematikens love, at samarbejde har haft basis for at udvikle sig mellem organismer, og samarbejde mellem andre individer vil gøre dig som person succesfuld – ikke snyd, ikke snilde, men det modsatte, gennemsigtighed. Det er ikke venlighed eller venskab som betaler sig, men blot viden om at modparten vil samarbejde. Det er altså bedre at samarbejde med en “fjende”, end med en usikker eller doven ven, så længe du kan forudse modpartens træk. Samarbejde start i små skridt, for hver succes fortsætter det, og store interaktioner inddeles i små interaktioner, for at fjerne basis for snyd. Alt samarbejde sker i små skridt. Vores verden indordner sig i TIT-FOR-TAT systemer, hvor alle får mest muligt ud af samarbejde, og ud af andre samarbejdsvillige individer, hvis altså snyd bliver straffet. Det er strategien blandt alle interaktioner, og man skal forstå det, når man ser på systemer indenfor systemer. Alle systemer har en strategi der er bedst for individer og systemet. Så slip blot systemer løs, men sørg for at have klare regler og straf for snyd – samarbejde vil naturligt altid vinde, intet kan besejre det. Så længe der er blot en lille gruppe eller få individer der samarbejder, så kan de indvadere en ikke samarbejdende gruppe, så stærkt er denne matematiske ligning. Under en zombieinvasion eller en krig, vil vi stadigvæk samarbejde – snyd vil blive straffet, blot mindre af os selv.

Hele teorien hører under evolutionspsykologi og skal forstås indenfor Dawkins teori om The Selfish Gene. At vi gør alt for vores geners skyld. Men samarbejde er faktisk bedst for os selv, så derfor samarbejder vi. Hvis du er ekstremt selvisk, så burde du samarbejde ekstremt meget – men udnyt huller i systemet, specielt dem som ikke bliver opdaget.

Posted in Psykologi

Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/jurij.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3314