Psykologer: klinikere vs forskere vs organisationspsykologer

I dag er psykologiuddannelsen meget bred. Man kan efter endt uddannelse blive kliniker og beskæftige sig med psykologiske lidelser. Man kan blive forsker, som kun et meget lille fåtal bliver. Og så kan man komme ud på det private arbejdsmarked eller på andre måder arbejde med konsulentarbejde. Udover det er der også PPR psykologer, som arbejder med børn og unge, disse vil være rubricerede under kliniker feltet, da hovedsageligt beskæftiger sig med en person ad gangen, og ligesom klinikerne leder de efter tilfælde, som skiller sig ud fra normalen.
Psykologiuddannelsen er altså ekstremt bred i dag. En person som ved, at hun vil være kliniker, vil også læse en masse om organisationer og forskning på studiet alligevel. Der er en masse fag omkring, hvordan man skriver en rapport og udregner statistiker. Hovedformålet med uddannelsen er at uddanne den kommende forsker. Faktisk bliver vi uddannet i at forske og læse rapporter, men den viden vi tilegner os mens vi gør det, er selvfølgelig også meget brugbar i praksis. Hvis man altså selv kan se den praktiske nytte i denne viden, og selv kan sammenkoble teori med praksis. Da man på studiet ikke bliver undervist i at bruge denne viden på andre måder end gennem rapporter. Forskellige funktioner i samfundet, kræver meget forskellige kompetencer og motivationer for at kunne klare sig godt i. Der er forskere på psykologi, som hader at undervise og forelæse, men elsker at læse forskningsrapporter. Der findes også klinikere som helst blot vil arbejde med kliniske tilfælde hele dagen, uden at læse, skrive og definere. Der findes også organisationspsykologerne, der elsker at beskæftige sig med systemer, og som ville kede sig med kun individuelle samtaler dag ind og dag ud, og som søger praktiske opgaver i sin dagligdag. En forsker ville i mange tilfælde være en mindre god kliniker og på dybt vand i private virksomheder med åbne systemer. En kliniker ville ofte være forvirret i store systemer, og være aller mest tilfreds med at arbejde med følelser og ikke intellektuelle udfordringer. Alle 3 kategorier har altså deres styrker og svagheder. Kun organisationspsykologen skal have styr på alle 3 dele; den kliniske del, da han også vil arbejde med enkelte tilfælde, og den forskningsmæssige del, da han skal arbejde ud fra empiri og ikke følelser. De andre 2 kan vælge blive i deres eget hovedområde, men kan selvfølgelig også folde sig ud, hvis de lyster og har kunnen til det. I sidste ende, så er det kun forskeren, som vil være ovenud tilfreds med uddannelsen, mens de 2 andre under studietiden ville skulle lære mere ved siden af uddannelsen omkring deres felt, end de lærer på selve uddannelsen.

Liste over kompetencer:

  • Klinikere – emotionstænkere – gode i individuelle rolige interaktioner, hvor de kan bruge empati til at støtte folk
  • - Verdenssyn: alt kan struktureres i emotioner, og derefter påvirkes.
  • Forskere – teoretikere – gode i lukkede systemer, hvor variabler kan måles og vejes og så beskrives
  • - Verdenssyn: verden består af mange definerbare varibler
  • Organisationspsykologer – systemtænkere – gode i store systemer, med mange variabler
  • - Verdenssyn: verden er et fast defineret system, hvor vi kan selektere og påvirke enkelte faktorer.

Hvad er løsningen så? På Aalborg universitet kan man vælge at specialisere sig på kandidaten i en enkelt retning. Det er en del af løsningen, men de kan stadigvæk få job på alle områder. I sidste ende, så er disse områder alt for forskellige til, at man i længere tid kan slippe afsted med at uddanne dem under samme tag. Så enten kommer der andre instituter, der kommer ind på vigtige områder af psykologisk institut. Ellers også, så må psykologisk institut være bedre til at opdele de studerende, og sørge for at de folk som er motiverede for et område, og har mulighed for at beskæftige sig med det område. Lige nu bestemmer jobmarkedet, hvad man bliver efter endt uddannelse. Det er også fint, men hvordan skal en leder vide, hvad den enkelte præcist har lært ved siden af studiet?

Posted in Psykologi

Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/jurij.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3314